Det er ikke altid dårligt at være ledig og svedig, specielt
ikke med det skønne sommervejr, der har ramt os i år. Sikken frihed at kunne ta’
på stranden hver dag, cykle en lang tur, bare ligge og dase i solen dagen lang.
Ja de fleste mennesker vil nok være misundelige på min nuværende tilværelse,
sådan at have længere ferie end alle andre.
Og mens jeg sidder på restauranten i solen og nyder et koldt
glas hvidvin og tænker på, hvor dejligt det er som sådan ikke at have nogen
forpligtelser, så slår det mig: Mens jeg sidder der og ser på alle de
mennesker, der kommer cyklende og gående forbi på vej hjem fra arbejde, svedige
og lidt trætte, de har lige løsnet slipset eller smidt håret op i en hestehale,
mens de balancerer indkøbsposen med dagens aftensmad på styret – det er mig,
der er jaloux!
Her har jeg gået og tænkt, at hvis der endelig var et
tidspunkt, hvor ledigheden ikke føltes så presserende, og hvor det egentlig var
okay ikke at have noget at give sig til, jeg kunne jo bare arbejde på min brune
kulør, ja så var det har om sommeren. Alligevel tager jeg mig selv i at
betragte de cyklende arbejdsheste og sige til min kæreste: ”Hold op hvor jeg glæder
mig, til det er mig, som kan cykle hjem kl. 18 efter arbejde og en tur i Føtex,
smække fødderne op og virkelig nyde et koldt glas hvidvin.” For selv om jeg
sidder der på restauranten i aftensolen med mit kolde glas hvidvin, ja så nyder
jeg det faktisk ikke rigtigt.
Jo, det har været skønt at holde sommerferie hele sommeren.
Hvis det så ellers bare føltes som ferie. For som jeg før har sagt, så har jeg
ikke noget at holde ferie fra. Og på en eller anden mærkelig måde, så kan jeg
ikke rigtig nyde det der kolde glas hvidvin på samme måde, som jeg før har
kunnet.
Et gammelt ordsprog lyder: ”Du skal yde, før du kan nyde”,
og det tror jeg faktisk er rigtigt. Dét er mit sommerdilemma. Hvor jeg egentlig
har nydt at have fri og været så privilegeret at kunne slikke alle
solskinstimerne i år, har jeg faktisk længtes efter at arbejde. Den følelse af
at have udrettet noget (andet end at gøre hele lejligheden ren eller endelig at
have fået super brune ben), følelsen af at have fortjent at holde fri, den
følelse længes jeg så grueligt efter.
De fleste mennesker siger, at sommeren altid er for hurtigt
forbi. Og selv om jeg har fået hele sommeren med, så har de faktisk ret. For en
gangs skyld i min ledighed er tiden faktisk gået hurtigt. Og det er fordi
sommeren er en tid, hvor man ses meget med sine venner og altid har en masse på
programmet. Men de dage, hvor ens venner har været på arbejde, og de dage hvor
regnen har tvunget mig til at sidde indenfor, de dage har været de længste
sommerdage, jeg nogensinde har oplevet.
Mit sommerdilemma har bestået i, at jeg uden tvivl har nydt
at have meget fritid men samtidig ville ønske, at jeg havde mindre. For så
kunne jeg virkelig nyde den fritid, om end korte fritid, jeg havde – fordi jeg vidste,
jeg havde fortjent den.
Måske lyder det som om, at jeg er plaget af en lille smule
dårlig samvittighed. Jeg tror det ikke, jeg tror nærmere, jeg længes. Det er
underligt at tænke over, de fleste mennesker ville nok have det lige omvendt:
jeg længes efter at have mindre fritid, hvor absurd er det lige?!?
Så sent som i går var min kæreste og jeg ude at spise med et
andet vennepar. Vi deler en flaske vin til maden, og da jeg vil give det sidste
til min venindes kæreste, siger han: ”Jamen jeg skal jo op på arbejde i morgen,
så jeg skal altså ikke ha’ for meget.” Og jeg finder mig selv i en position af
sygelig jalousi. Hvor ville jeg ønske, det var mig, der kunne sige det.
Lidt positivt er der dog kommet ud af mit sommerdilemma. Nu
ved jeg (som om det ikke var tydeligt før), hvor meget jeg faktisk længes efter
et job, en normal hverdag, at kunne yde og nyde på et højere niveau end jeg nogensinde
kan opleve som ledig.
Jeg håber og tror, jeg krydser fingre for, at det snart er
mig, der cykler forbi restauranten med min indkøbspose på vej hjem fra arbejde.
Fortsat god mandag til alle!
- - Helle
